LIVSKUNSTNER

Poesi er en drivende kraft for mig og én måde at være forbundet til hjertesproget.

Det er dét sprog, de store myter/fortællinger, vores drømme & al dét vi kalder kunst taler til og oftest også fra. Myter, symboler & arketyper, er bærende elementer, i alt hvad jeg skaber.
Den skabende Impuls, er som en bevinget kraft, der rejser sig i min krop, og virker som mit anker, min muse & vejviser, både i kunsten og i mit liv, som sådan. 

Møder mellem mennesker er dog den mest insisterende inspiration! 

Jeg styrker min grobund gennem meditation, dans, stemme, qi gong, og gennem ritualer der kan frigøre min iboende kreative skaberkraft. Jeg næres ved både kristne, buddhistiske, shamanistiske og nyere spirituelle tekster, bøn og praksis.

Stemmens kraft er knyttet tæt til danseren / eros i mig. Krop og stemme lever i en ligeværDIG leg, og beliver ordene i mine skriveRiger, og denne treenighed er mit zen - mit fristed.

Midt i mellem hjerte og krop, stemme og tro, dans og poesi og dybt inde i dette lille menneske findes en stor kærlighed for stilheden i NATURligheden og midt i dén ro opstod dette kvad i mit hjerte, engang i tidernes morgen:

Der var engang en kvinde

Som ikke kunne finde

Sin sjæl

Hun ledte dybt

Og længe

Fik sår og en enkelt flænge

I sit bryst

Såret ville ikke hele

Og hun kunne ikke dele

Sin sorg

Sorgen bredte sig i kroppen

Helt op i toppen

Af hendes hoved

Hovedet sagde: STOP OP!

Træk vejret

Og MÆRK din krop!

Og gennem kroppen, fandt hun stemmen

Og gennem stemmen fandt hun sjælen

Og det var jo den hun ville finde

Denne lille kvinde!"

af Esthar Rose