Esthar*Rose

MØDET mellem poler og mennesker og dén ENERGI, der opstår - også kaldet INSPIRATION - er min største fascination! Denne magnetiske og insisterende bevægelse er LIVET! 

Poesi er en drivende kraft i mig og en måde at være forbundet til hjertesproget.

Dét sprog, som de store myter/fortællinger, vores drømme & alt dét vi kalder kunst, taler til, i os.

Den skabende Impuls, er som en bevinget kraft, der rejser sig i min krop, og virker som mit anker, min muse & vejviser, både i kunsten og i mit liv, som sådan. Symboler & arketyper, er bærende elementer, i alt hvad jeg ER - og gør!

Jeg styrker min daglige grobund gennem meditation, dans, stemme, qi gong, og gennem ritualer der kan frigøre  den iboende skaberkraft. Jeg næres ved både kristne, buddhistiske, shamanistiske og nyere spirituelle tekster, bøn og praksis.

Stemmens kraft er knyttet tæt til danseren / eros i mig. Krop og stemme lever en ligeværDIG leg, og beliver ordene i mine skriveRiger.
Denne treenighed er mit zen & mit fristed.

Midt i mellem hjerte og krop, stemme og ånd(e), dans og poesi og dybt inde i dette lille menneske findes en stor kærlighed for stilheden i NATURligheden og midt i dén ro opstod dette kvad i mit hjerte, engang i tidernes morgen, som jeg vil dele med dig, som læser med her:

Der var engang en kvinde

Som ikke kunne finde

Sin sjæl

Hun ledte dybt

Og længe

Fik sår og en enkelt flænge

I sit bryst

Såret ville ikke hele

Og hun kunne ikke dele

Sin sorg

Sorgen bredte sig i kroppen

Helt op i toppen

Af hendes hoved

Hovedet sagde: STOP OP!

Træk vejret

Og MÆRK din krop!

Og gennem kroppen, fandt hun stemmen

Og gennem stemmen fandt hun sjælen

Og det var jo den hun ville finde

Denne lille kvinde!"

af Esthar Rose